OBS: Du er nu offline

Nye overenskomster:   Mere til alle i industrien

Industrien har indgået forlig. Og der er bedre vilkår både til de unge, midaldrende og seniorer i den nye aftale, lyder det fra 3F.

- Vi har simpelthen landet en aftale med mere til alle uanset, hvor man er i sit arbejdsliv. Det er jeg stolt af, siger Mads Andersen (th), formand for 3F Industri og næstformand i Co-industri. (
	Joachim Rohde)
- Vi har simpelthen landet en aftale med mere til alle uanset, hvor man er i sit arbejdsliv. Det er jeg stolt af, siger Mads Andersen (th), formand for 3F Industri og næstformand i Co-industri. ( Joachim Rohde)
Af 
 

Flere penge på fritvalgskontoen, mere ligestilling i forældreorloven og bedre vilkår for tillidsvalgte.

Det er nogle af de centrale elementer i de nye overenskomster for 230.000 ansatte i industrien. Den 3-årige aftale kom i hus søndag formiddag efter en slutspurt med et døgns uafbrudte forhandlinger i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Og det er en tilfreds chefforhandler fra 3F, som kan præsentere resultatet:

- Vi har simpelthen landet en aftale med mere til alle uanset, hvor man er i sit arbejdsliv. Det er jeg stolt af, siger Mads Andersen, formand for 3F Industri og næstformand i Co-industri.

Han nævner en række områder, som forbedrer vilkårene for alle:

- Vi har blandt andet fået et flot løft af fritvalgskontoen, vi rykker på ligestillingen, har sat en tyk streg under de gode muligheder i Aftalt Uddannelse og får yderligere tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder med fuld løn. Ikke mindst har vi sikret, at vores medlemmer får udbetalt løn i 14 uger mod de nuværende ni, hvis de er så uheldige at blive syge, siger Mads Andersen.