OBS: Du er nu offline

OK20 ABC'ens kompromis

F

Forlig 

Når forhandlere for lønmodtagere og forhandlere for arbejdsgivere bliver enige om en aftale (overenskomst), kan man sige, at parterne har indgået forlig, som medlemmerne så skal stemme om.

Forligsen/Forligsinstitutionen

Det er her, man mødes, hvis forhandlerne for arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige om en aftale til de nye overenskomster. I Forligsen sidder forligsmanden og arbejder for, at parterne kan blive enige i et forsøg på at undgå en konflikt.

Forligsmand

En person udpeget af staten, hvis vigtigste opgave er at finde en løsning på et forlig, hvis parterne ikke kan blive enige i deres forhandlinger. 

Fritvalgskonto

Er du ansat under for eksempel Industriens Overenskomst, betaler din arbejdsgiver månedligt et beløb til en fritvalgskonto. Pengene kan bruges til forskellige formål, der fremgår af den enkelte overenskomst som for eksempel ekstra pension, seniordage eller børneomsorgsdage.

H

Hovedaftale

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er rammen for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer i dag. Den bliver også tit kaldt Arbejdsmarkedets Grundlov. Det er i Hovedaftalen, der står, at fagbevægelsen har ret til at forhandle kollektive overenskomster. Den første hovedaftale så dagens lys i september 1899 – også kendt som Septemberforliget. 

Hovedorganisation

Der findes hovedorganisationer for lønmodtagere og for arbejdsgivere. Hovedorganisationer er en sammenslutning af forbund og organisationer.

I 3F er vi en del af hovedorganisationen FH. Arbejdsgivernes hovedorganisation er DA.

FH = Fagbevægelsens Hovedorganisation

DA = Dansk Arbejdsgiverforening

K

Konflikt

En overenskomstforhandling kan gå så meget i hårknude, at end ikke en tur i Forligsinstitutionen kan hjælpe. Og så kan det ende i en konflikt med strejke eller lockout. Her kan fagforeningerne udvælge arbejdspladser/overenskomster, hvor arbejderne skal strejke, og arbejdsgiveren kan lockoute ved at sende sine medarbejdere hjem uden løn. For at en konflikt er lovlig, skal den varsles, før den går i gang. En konflikt stopper først, når parterne bliver enige. Hvis ikke dette lykkes, kan et flertal i Folketinget stoppe konflikten med et lovindgreb.

Kædeansvar

Det kaldes kædeansvar, når en hovedentreprenør bærer ansvaret, hvis ikke underleverandører følger de løn- og arbejdsvilkår, som er gældende i overenskomsten. Kædeansvar kan være en effektiv måde at forebygge social dumping på.

L

Lockout

En overenskomstforhandling kan gå så meget i hårknude, at end ikke en tur i Forligsen kan hjælpe. Her kan arbejdsgiverne varsle lockout, som betyder, at de kan sende deres medarbejdere hjem uden løn. For at en lockout er lovlig, skal den varsles 14 dage inden, den går i gang. 

Løndumping/Social dumping

Løndumping kaldes også social dumping. Løndumping er, når især udenlandsk arbejdskraft kommer til Danmark og udfører et stykke arbejde til en langt mindre løn og langt ringere arbejdsvilkår end dem, som deres danske kolleger arbejder under. Løndumping er med til at undergrave overenskomsterne. Derfor kæmper 3F indædt mod løndumping.

M

Minimalløn

Er du ansat på en overenskomst med minimalløn, så er der i den periode, hvor overenskomsten gælder, aftalt en mindsteløn. Ud over det, aftaler lønmodtager med arbejdsgiver en endelig løn på arbejdspladserne alt efter kvalifikationer. Her har du også ret til en årlig lønsamtale. Ofte er det tillidsrepræsentanten, der forhandler lønnen kollektivt for kollegerne på arbejdspladsen.

Mæglingsforslag

Et mæglingsforslag er det forslag, forligsmanden når frem til, når forhandlingerne mellem arbejdsgiver- og de faglige organisationer er brudt sammen. Mæglingsforslaget udformes af forligsmanden i samarbejde med organisationerne. Et mæglingsforslag indeholder typisk flere forslag fra flere brancheområder.

N

Normalløn

Er du ansat under en normallønsoverenskomst, forhandles lønnen som hovedregel af organisationerne. Det vil sige, at den løn, som er aftalt i overenskomsten, er den normale løn, som gælder i overenskomstperioden. Arbejdsgiveren kan betale personlige tillæg, men den ansatte kan normalt ikke stille lønkrav i overenskomstperioden.

Nultimerskontrakt

En nultimerskontrakt er en kontrakt, hvor medarbejderen ikke er garanteret et bestemt antal timer, og dermed er medarbejderen heller ikke garanteret en fast løn. Din indtægt kan derfor variere fra nul kroner til en reel løn. Det har typisk store konsekvenser, fordi det er svært at låne penge i banken, og det kan være svært at lave fremtidsplaner. Desværre er antallet af arbejdstagere på nultimerskontrakter steget i hele Europa. 

O

Overenskomst

På det danske arbejdsmarked findes der ingen lovgivning om blandt andet løn, overtidsbetaling, pension og opsigelsesvarsel. Alle de regler står i overenskomsterne, som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger forhandler. Overenskomsterne er dine rettigheder på jobbet, og de er lige så juridisk bindende som en lov eller en kontrakt. 

Overenskomstforhandling

Overenskomsterne genforhandles normalt efter to til tre år. Så sætter 3F og arbejdsgiverne sig ved forhandlingsbordet og forhandler sig frem til den nye overenskomst. 

Der er ingen regler om, hvor lang en periode en overenskomst skal løbe – det bestemmer parterne selv.

Overenskomstforslag/Temaer

Medlemmernes forslag til de temaer, som 3F’s forhandlere går til forhandling med. Det kan for eksempel være temaer som løn, barsel, højere pension, efteruddannelse og meget mere.

S

Sammenkædning

Sammenkædningsreglerne betyder, at i stedet for, at de enkelte forbund stemmer om overenskomstresultatet hver for sig, kædes afstemningen sammen på for eksempel hovedorganisationsniveau (FH). Det betyder, at det er det samlede afstemningsresultat, som afgør, om det bliver ja eller nej til overenskomstforhandlingerne.

Strejke

Hvis en konflikt på lovlig vis varsles og iværksættes under en overenskomstforhandling, kan fagforeningen frigøre medlemmerne fra virksomheden og derved gå i strejke for at presse arbejdsgiveren.

Er man i strejke, kan medlemmer af 3F modtage konfliktunderstøttelse fra forbundet.

Sympatikonflikt

Ved lovligt varslet og iværksat konflikt har de faglige organisationer mulighed for at benytte sympatikonflikt for at gøre hovedkonflikten mere effektiv.

Sympatikonflikt betyder at organiserede medarbejdere ikke må levere tjenesteydelser, afhente varer og så videre for den konfliktramte virksomhed. 

U

Urafstemning

En urafstemning er en afstemning, hvor alle medlemmer stemmer direkte. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du som medlem af 3F bruger din stemme ved de kommende overenskomstforhandlinger.